Linje 1
Linje 2
Linje 4
Linje 5
Den offentlig transport i Montpellier er kendt for at være effektiv, moderne og – for lokale indbyggere – gratis.
Montpellier er dermed den første franske storby, der har indført gratis offentlig transport for dens borgere.
Turister og besøgende skal stadig købe billet. En enkeltbillet er gyldig i 1 time og 30 minutter, og kan nemt købes som QR-kode direkte på telefonen, eller i automater på stationerne.
Sporvognene er den hurtigste og nemmeste måde at komme rundt på. Netværket består af fem markante linjer, som er berømte for deres kunstneriske og farverige ydre, designet af blandt andre modedesigneren Christian Lacroix.
Linje 1, blå med hvide svaler
Forbinder Mosson med stationen for højhastighedstog, Gare Sud de France.
Linje 2, blomstret og farverig
Går fra Saint-Jean de Védas til Jacou og skærer lige igennem centrum.
Linje 3, undersøisk tema med fisk og havdyr
Kører mod syd mod Lattes og Pérols (vigtig, hvis du vil tæt på stranden).
Linje 4, guld og klassiske mønstre
En ringlinje, der cirkler hele vejen rundt om det historiske centrum.
Linje 5, grøn med natur og liv
Den nyeste linje, “parklinjen”, der forbinder Clapiers med Grès de Montpellier, samt botanisk have og zoo.
Busser
Der kører strandbusser til Middelhavet, og der er natbusser til de festglade.
Biltrafik
Hvis du ankommer i bil, er det en rigtig dårlig idé at køre ind til centrum, hvor trafikken er tæt, og parkering er dyr.
Brug i stedet et af de ni “P+Tram”, Park and Ride-parkeringsanlæg i udkanten af byen. Her parkerer du bilen billigt, og parkeringsbilletten inkluderer ofte en tur/retur-billet til sporvognen ind til centrum.